Szymanowski & sweet sensations

Jeg har netop haft en af de stærkeste musikalske oplevelser nogensinde: 90 minutters magisk prøve med min ovenud fantastiske, polske tenor. Vores prøver er altid virkelig, virkelig gode og konstruktive, og efterlader mig hver eneste gang med et kæmpe smil, et varmt hjerte og en følelse af at have oplevet noget særligt i mit arbejde med musikken - men hvad vi oplevede i dag var uden sammenligning med noget, vi har oplevet før. Og måske uden sammenligning med noget, jeg har oplevet før med musik. Overhovedet.

Vi spillede Szymanowskis sangcyklus op. 11, som vi skal spille til min kammermusikeksamen inden længe. Sangende er virkelig geniale og rummer så uendelig mange spændende stemninger, stærke følelser vidunderlige øjeblikke af magiske overgange. Sangene er et kraftfuldt stormvejr af sorg, vrede og håbløshed - længsel og lidenskab. Sangene passer perfekt til min tenor. Jeg kan ikke forestille mig nogen, som kan skabe så meget torden og lynild i musikken, som han. Og aldrig har jeg følt mig så meget i midten af orkanens hæsblæsende øje, som jeg gør, når jeg spiller med ham.

Vores gennemgående tema for i dag var netop at gøre de mange overgange og forbindelser magiske. Perfekte. Forbinde stemningerne så fantastisk som muligt, og lede musikken flydende og subtilt gennem en labyrint af forskelligartede udtryk og fortællinger.
Det lykkedes. Måske har jeg aldrig før oplevet så meget eksplosiv magi og sweet sensation i musikken med en kammermusikpartner, som jeg gjorde i dag. Det var en oplevelse, der fik os begge til at lette helt op under skyerne af henrivelse over magien i vores udviklingsproces med sangene. Og det endda trods sangenes meget dystre, mørke og tunge karakter.
Endnu engang gik det op for mig, hvor fascineret jeg er af overgange og forbindelser, og hvor enorm en virkning de kan have på mig. De øjeblikke i musikken, hvor to stemninger mødes. De delikate overgange. De gribende foreninger. Det magiske grænseland!

Mine noder fyldtes med små tegninger af hjerter og stjerner omkring de steder, hvor jeg ønskede at forstærke disse magiske øjeblikke af overgange og foreninger, samt af ordene "SWEET SENSATION" i store blokbogstaver ved de helt særlige stemningsskift. For hvert øjeblik blev flammerne i mig større og vildere, og mit bryst føltes som om, det snart ville eksplodere af al den ubeskrivelige kraft, der findes i sådanne, stærke musikalske øjeblikke.

Min normalt ikke-rygende tenor måtte have et sug af en cigaret for at falde lidt til ro efter vores gribende prøve, da vi forlod konservatoriet i det solbeskinede, sneklædte Warszawa for få minutter siden.
 Jeg følte mig fuld af eksplosiv sweet sensation: