Her skal jeg være det næste semester, mens jeg er udvekslingsstuderende på Fryderyk Chopin University of Music. Hvilket mere fabelagtigt sted kunne man befinde sig, når man ønsker at fordybe sig i den romantiske musiks rødder - og sine egne, hvis man som jeg har "Chopin i blodet" og et polsk statsborgerskab.
Jeg har altid været meget fascineret af menneskelige relationer og uden tøven kastet mig ud i alverdens eventyr med spændende mennesker, og gennem min udadvendthed følt, at min sjæl fik stillet sin store sult for udvikling. På samtlige rejser, kurser og master classes rundt om i ind- og udland blussede min søgen efter at udforske nye relationer voldsomt op, og hver gang har jeg oplevet meget intense og dybe forbindelser med nye bekendte. Jeg har opfattet dette træk som en helt central del af mit væsen siden mine tidlige teenage-år, men for første gang mærker jeg nu at noget er forandret. Eller måske er det først nu, jeg for alvor mærker det, der har været på vej, siden jeg begyndte min yoga-rejse sidste år. Fra altid at have interesseret mig for at udforske verden udadtil, føler jeg mig nu utrolig mættet af oplevelser med nye relationer. Jeg føler derimod en stor trang til at nære de relationer, jeg har været med til at bygge op med de fantastiske mennesker, der er i mit liv nu. Min søgen har vendt sig indad. Mine dage er fyldt med ro, eftertanke og fordybelse i det, jeg bruger mit liv på nu. Min musik, min yoga, min kost, min hvile - min hverdag. Det ser ikke ud af meget, og havde jeg været dette sted i verden for bare 3 år siden, havde min tilgang til livet været meget anderledes. Nu føler jeg mig utrolig anderledes og lidt gammel, når mine nye polske bekendte prøver at få mig med ud til drinks og dans, mens jeg hellere bare vil være hjemme, høre smuk musik, som vækker genklang i mit stille sind, og udforske min krop og mit sind på yoga-måtten i det bløde, varme skær af et stearinlys, og nyde de smukke, vidunderlige mennesker, jeg er så uendelig lykkelig for at leve dette liv sammen med - om ikke andet i tanken, når de befinder sig omkring 1000 km fra mig.
Måske er det netop den fysiske ustabilitet omkring mig, der for alvor giver mig mulighed for at mærke, hvor meget der har forandret sig i mig på det sidste. Kort inden jeg rejste, fortalte nogle af mine venner på konservatoriet i København mig, at de syntes at kunne mærke en tydelig forskel på mig efter yogaen havde fået sin plads i mit liv. Forskellene var både fysiske og psykiske: min holdning var blevet anderledes, min krop stærkere og mere harmonisk; jeg hvilede meget mere i mig selv og havde en roligere og mere stabil tilgang til min omverden. Men jeg forstod ikke rigtig, hvad de mente, selvom jeg tydeligt mærkede visse kropslige forskelle.
Først nu, når alt omkring mig er nyt, og jeg for alvor får mulighed for at knytte mig til det eneste, jeg kender - mig selv - går det op for mig, hvad de måske mente. Måske også fordi udviklingen har fået lov til at komme langt mere til udtryk nu, hvor jeg har fået en fast, privat base, hvor jeg netop kan høre den musik, tænde de lys og være alene på mit flyvende tæppe. Det flyvende tæppe, som har taget mig med på nye eventyr til en verden inde i mig. Og det smitter af på alt, hvad jeg gør.
Min øvning ved klaveret har ændret sig markant efter mit møde med yogaen. Jeg behøver aldrig at tage smertestillende for at bedøve nakkespændinger, håndledssmerter og hovedpine længere, og derudover mærker jeg alt på en helt anderledes måde end før. Jeg er langt mere tilstede i min øvning, end jeg før har været, og mærker nu også straks, når jeg arbejder godt, samt når jeg har opbrugt min koncentration, og nu kun udøver vold mod musikken i et velment men lettere blokerende ønske om at fortsætte studierne og blive dygtigere. Min øvetid er i øjeblikket ikke så lang, som den tidligere har været, med ikke desto mindre er tiden ved klaveret nu så fuld af detaljer, nuancer, kærlighed og solidt håndværk, og jeg mærker fra inderst til yderst, hvordan jeg aldrig har været mere i kontakt med musikken, instrumentet og min indlæringsevne, end jeg er nu.
Hjemvendt fra disse fantastiske stunder af fordybelse, tilstedeværelse og kærlighed på konservatoriet fortsætter min stilfærdige menneskelige og musikalske rejse hver aften i stearinlysets skær på mit flyvende tæppe til musik, der vækker genklang med mit inderste. Musik, der aldrig har givet så meget mening for mig, som det gør nu - og som gang på gang kan fylde mine øjne med tårer af kærlighed og lykke over at være til.
