Lyden af ubetinget kærlighed

 

Hvad jeg troede, at jeg havde lært, da jeg led af frygtelige kærestesorger: 

1. Vent ikke på kærlighed fra en mand, der er travlt optaget af politisk arbejde på Christiansborg. 

2. Lad være med at lade som om du er 30, når du er 23.

3. Find dig ikke i at føle dig ligegyldig.

Hvad jeg i virkeligheden havde lært: 

1. Lyt til dit hjerte. Altid. 

*

 

"Hvorfor skal man lytte til sit hjerte?", spurgte drengen da de slog lejr den dag. 

"Fordi dér hvor dit hjerte er, dér er skatten."

"Drengens hjerte begyndte at tale om frygt. Det fortalte drengen om historier det havde hørt fra verdenssjælen, historier om mænd som drog ud for at finde deres skatte og aldrig fandt dem. Nogle gange forskrækkede det drengen med tanken om at han ikke ville finde sin skat eller kunne dø i ørkenen. Andre gange sagde det til ham at det var tilfreds med at han allerede havde fundet sin kærlighed og fået godt med guldpenge. 

"Mit hjerte er forræderisk," sagde drengen til Alkymisten, da de gjorde holdt for at lade hestene hvile lidt. "Det ønsker at jeg ikke fortsætter."

"Det er fint, sagde Alkymisten. "Det viser at dit hjerte er levende. Det er naturligt at være bange for at bytte alt det du allerede har opnået ud med en drøm." 

"Jamen, hvorfor skulle jeg så lytte til mit hjerte?"

"Fordi du aldrig mere vil kunne få det til at tie. Og selv om du lader som om du ikke hører, hvad det siger, sidder det inde i brystet på dig og vil blive ved med at gentage hvad det mener om livet og verden."

"Også selvom det er forræderisk?"

"Forræderisk er det slag, du ikke forventer. Hvis du kender dit hjerte godt, vil det aldrig kunne gøre det. For du kender dets drømme og dets ønsker, og ved hvad du skal stille op med dem. Ingen kan flygte fra sit eget hjerte. Derfor er det bedst at lytte til det det har at sige. For at du aldrig skal få et slag du ikke venter." 

 

Drengen blev ved med at lytte til sit hjerte mens de hjerte mens de red gennem ørkenen. Han begyndte at forstå de dets kneb og trick, og at acceptere det, som det var. Så drengen holdt op med at være bange og have lyst til at vende om, og en eftermiddag fortalte hans hjerte ham at det var glad og tilfreds.

"Det kan godt være, at jeg gør lidt vrøvl", sagde hans hjerte, "men det er fordi jeg er en mands hjerte, og sådan er mænds hjerter. De er bange for at virkeliggøre deres højeste ønsker, fordi de mener at de ikke fortjener det eller det ikke vil lykkes for dem. Vi hjerter dør af angst bare ved tanken om en elsket der drager bort for altid, på øjeblikke der kunne have været skønne og ikke var det, på skatte der kunne være blevet fundet, men som blev liggende skjult i sandet for altid. For når det sker, lider vi forfærdeligt." 

*

Mænds hjerter er bange, siger Alkymisten i Paolo Coellos smukke roman af samme titel.

Mit hjerte var også bange. Meget bange. I mange år var min største frygt at blive såret.

 Mit hjerte døde lidt bare ved tanken om min elskede, der drog bort for altid. Det døde ved tanken om den skat, jeg kunne have fundet eller skabt, for mig selv, for os, for ham…. men som blev liggende i sandet, gemt langt væk fra en virkelighed, som jeg kunne have delt med ham. 

 

*

Det er så let at se tilbage på en svunden tid og belære sig selv om, hvad man skulle have gjort, og hvordan man skulle have handlet anderledes. Men inderst inde tror jeg ikke, at man nogensinde kunne have gjort noget anderledes. Man gør altid det bedste man kan i den givne situation, ud fra de ressourcer man har, og de erfaringer man har gjort sig. Hver dag er en ny dag med andre ressourcer og nye erfaringer. Det eneste, man kan og bør gøre, er at følge sit hjerte. For der findes intet mål med kærligheden. Der findes kun en vej. En smuk, kærlig og hudløst ærlig vej. Og den vej kan vi følge fra livets spæde start til det allersidste åndedrag, hvis vi blot vælger det.

 

*

"Mit hjerte er bange for at lide", sagde drengen til Alkymisten en nat hvor de sad og så på den måneløse himmel.

"Sig til det at frygten for at lide er værre end selve lidelsen. Og intet hjerte har nogensinde lidt mens det søgte at virkeliggøre sine drømme, fordi hvert sekunds søgen er at finde Gud og evigheden."

"Hvert sekunds søgen er at finde", sagde drengen til sit hjerte. "Mens jeg har søgt efter min skat, har hver dag været strålende, for jeg vidste at hver time var en del af drømmen om at finde. Mens jeg har ledt efter min skat har jeg undervejs opdaget ting som jeg aldrig ville have set hvis jeg ikke havde haft modet til at prøve noget der forekom umuligt for en hyrde".

 

*

 

Hvad jeg i virkeligheden havde lært:

2. Følg hjertets vej, selvom du er bange for sorgen. For frygten er endnu værre end selve sorgen.

Et hjerte lider ikke, så længe det blot følger sin vej. Et hjerte lider kun, når det ikke bliver lyttet til, og føler sig ensomt og forladt.

 

Ved at lytte til mig hjerte hørte jeg lyden af ubetinget kærlighed. 

Og mit hjertes ubetingede kærlighed lyder omtrent sådan her:

 

 

*

 

 

Følg dit hjerte. Altid.

 

 

*