Om at vågne, drømme videre - og leve i en drøm.

I nat drømte jeg, at jeg var på vej tilbage til Polen. Jeg var godkendt til endnu et udvekslingsår på Fryderyk Chopin University of Music i Warszawa, og skulle igen bo i den smukke storbys hipster-kvarter med min polske sambo, som hurtigt var blevet en meget nær veninde. Det var en drøm, som vækkede en længsel til live - en længsel, som jeg længe har fortrængt. Jeg vågnede op i min højtelskede lejlighed på Vesterbro og prøvede at finde ud af, om min livsbane virkelig ville føre mig tilbage til Chopinland, eller om nattens billeder blot var et blødt ekko af en trist og ensom afsked med det land, som havde skabt rammerne for et af mit livs største eventyr. Et ekko af en opvågnen fra en eventyrlig drøm - og om længslen for at drømme videre.

Hele dagen har drømmens liflige dufte lokket mig ind i en tilstand af eftertanke. Og da jeg her til aften lod blikket glide ned over listen af kladder i mit blogarkiv, faldt jeg over denne stump tekst, som jeg hurtigt gemte væk - præcis som jeg forsøgte at gemme min længsel efter en del af mit hjerte, som for altid vil have hjemme blandt det polske folk.

*

"Det er sen aften i København. Jeg sidder i mit tomme, nye værelse på Vesterbro og begynder så småt at forstå, at jeg har forladt mit eventyrland, og nu igen skal finde mig til rette i København. Jeg må indrømme, at jeg aldrig havde troet, at det ville blive så stærk og kompleks en oplevelse at vende tilbage til Danmark igen efter blot et halvt år i Warszawa. Men her sidder jeg på min yoga-måtte i en lille lampes bløde skær og føler mig uendelig alene, forvirret og splittet. Jeg lykkelig over at være tilbage i velkendte, fantastiske Danmark, velsignet med de dejligste mennesker omkring mig og en luksuriøs dagligdag - og samtidig er jeg fyldt med længsel efter en helt anden verden, som i løbet af det sidste halve år har fået en helt særlig plads i mit hjerte. Jeg mærker en følelse af uforståenhed for, hvorfor jeg forlod et land med så meget passion, kunstnerisk udtryk og dramatisk åbenhed; hvorfor jeg forlod min nye, polske omgangskreds, mine skønne kammermusikpartnere og ikke mindst mine helt fantastiske lærere.

Beslutningen om at blive i Warsawa over jul og nytår havde haft større betydning for min tilværelse, end jeg havde regnet med. Præcis som jeg havde håbet på, havde jeg knyttet mig mere til Warszawa og folkene omkring mig. Men Warszawa havde lokket mig ud af min længsel efter Danmark, og fået mig til for alvor at slå rødder i mine nye omgivelser. Jeg holdt op med at savne København. Jeg gav endda helt slip på mine minder om København. Til sidst fortrængte jeg Danmark fuldstændig og gemte mere eller mindre samtlige erindringer om byen væk fra mine tanker for at kunne være fuldt ud tilstede i mine polske omgivelser. Jeg kunne ikke længere genkalde billeder fra byen eller stemninger fra min københavnske hverdag. Derimod levede jeg lykkeligt blandt de vidunderlige, dramatiske og udtryksfulde polakker og lod mig selv forsvinde fuldstændig i arbejdet med det geniale, polske musikrepertoire blandt mennesker, som mere end nogen, jeg før havde hørt, kunne udtrykke tragisk dramatik, stærk passion, hjerteskærende melankoli og længselsfuld kærlighed gennem musikkens forunderlige sprog. Og jeg slugte det hele råt. Dybt fascineret forsøgte jeg at labbe så meget som muligt af polakkernes stærke udtryk og åbenlyse passion for musikken i mig.

Jeg udskød købet af min billet hjem til København i slutningen af semesteret så længe som muligt. Så længe, at jeg kom en hel uge for sent tilbage til begyndelsen af studiets begyndelse, selvom jeg havde afsluttet alle mine eksamener længe inden. Jeg ville svælge i eventyrlandet lidt endnu og lære så meget som muligt af deres stærke, åbne og passionerede udtryk - og deres til tider fuldstændige uforståelige arbejdsdisciplin.

Da jeg endelig fik taget mig sammen til at købe min billet en uge inden afgang, nåede jeg et knækpunkt i min udvikling. En brusende elv af tårer strømmede under huden på mig, da jeg så min kvittering og mit afrejsetidspunkt på computerskærmen foran mig. Og siden da blev mit humør aldrig helt det samme igen. Den sidste uge inden jeg forlod Polen, var jeg dybt plaget af humørsvingninger som følge af en uendelig dyb splittelse mellem to vidt forskellige verdener. Det var helt ubærligt. Det ene øjeblik længtes jeg hjerteskærende efter mine venner i København og følte mig meget alene i Warszawa, det næste kunne jeg ikke holde tanken ud om at forlade denne fantastiske, polske tilværelse, den fantastiske polske kultur og de fantastiske mennesker, jeg her havde mødt.

Da jeg i Chopin-lufthavnen tog afsked med mit polske eventyr, var det som om, at min krop og mit sind gav op. Alle de mange stærke følelser og det store drama, som havde drevet mig rundt i manegen den sidste uge, blev fuldstændig fortrængt, og jeg distancerede mig helt og holdent fra alt, hvad der foregik omkring mig."

* 

At forlade Warszawa var som at vågne op fra en drøm, jeg allerhelst bare ville ligge og svælge i længe endnu. Langsomt faldt jeg mere og mere til rette i København, og jeg opdagede, at selvom jeg gerne ville have drømt videre, var jeg vågnet op til en verden sammen med de to aller mest vidunderlige mennesker, jeg nogensinde har mødt: I den lejlighed på Vesterbro, hvor jeg lejede et værelse, kom jeg til at bo sammen med den mand, som nu er blevet min højt elskede kæreste, og på konservatoriet vendte jeg hjem til min bedste veninde og duo-partner: min musikalske forelskelse, Mai. Man kan drømme om mangt og meget, men disse to mennesker har blidt og kærligt fået mig til at vågne op til det smukkeste liv, jeg nogensinde har turdet drømme om.

Det kan være så svært at se og sætte pris på alle de skatte, man er omgivet med i sin hverdag, før man pludselig får mulighed for at opdage dem på ny. Nogle gange må man rejse ud i verden og lede efter det, der gør ens liv smukt og vigtigt, for derefter at kunne vende hjem igen og finde ud af, at det største kærlighedseventyr starter inde hos samboen, og at den vigtigste musikalske partner i ens liv var hende, som man forsøgte at finde ude i verden, men som hele tiden har boet lige rundt om hjørnet på Guldbergsgade.